Uranostind.

av Didrik Grønvold

Fra Tyins strandbred, Uranostind,
en vandrers tak jeg skjænker :
dit øde fjeld, din nøgne sten,
dit spor af vingesnare ren,
din skodderaak, iskolde vind,
din elv, der lygnen stænker.

Du er mig som et aanders land,
gjemt bort fra veifarsvrimlen.
Din glatte, afgrundsvilde væg,
din lyse fonn, din hvasse eg
mig gav i solens sidste brand
en tankes flugt mod himlen.

Kjelde: Fra by til bræ, Giertsen, 1894, s. 151

Kommentarer