Hjemkomst

av Herman Wildenvey

Fager er lien, sa Gunnar, han stod
færdig til flugt fra sit land.
Og bane ham vented, hvis ei han forlod
hjemlandets elskede strand.
Men tankerne kom. Og med storm det ham tog:
"Å nei, hvor det blåner af skog over skog!"
        Og så vendte han hesten
        den fredløse mand.

Fager er lien, det går over jord,
lyder i alle land.
Fager er lien blir også mit ord,
det sidste, som nævne jeg kan.
Hvad blåner mer herligt med skog over skog?
Jeg så det så grant da på udfærd jeg drog.
        Og jeg mindedes Gunnar,
        som fredløs fòr...

Fager er lien, det hvisked hver kveld,
mens fremmed derude jeg gik.
Fager er lien, det steg til et væld
af stormende deilig musik.
Og tusindgang` lød det på sollandets sprog:
"Vi hilser fra Norge med snefjeld og våg!"
        Og glad som en konge
        jeg hjemveien tog.

Og fager er lien, mens dagene går
med sol om min knudrede sti!
Og duften av hø, som blev slåt her igår,
blander sig netop deri...
Det hænder så mangt. Og Gud inderlig ved,
om jeg ikke blir fredløs - og venneløs med.
        Men fager er lien,
        og her må jeg bli!

Kjelde: Nyinger, Den Norske Bokklubben, 1967, s. 15