Alrunen

av Knut Hamsun

                    I
      Der står den og gror

Der står den og gror i det farlige krat
ved simlas og vindhydas fjælde.
Den stenes av stjærner den lange nat
og fan puster dugg i dens bjælde.
Dens frugt er til intet, men roten en skat
av drivende lyst og lune.
Og det er den rot alrune.

Den byder til alle sin sælsomme gunst
og tumler med menneskers sanser:
en lægger den øde, en dør i dens dunst,
en ler som en fjollet og danser.
En skjænker den hatet med grusom kunst
så øinene gløder brune.
For det er den rot alrune.

Men stundom - men stundom en enkelt gang
går nykkerne den av minde,
og elskov og liv som den før betvang
det skjænker den nu i blinde.
Og mennesket synker i glæders fang
tilbunds i en lystlagune.
Se, slik er den rot alrune.

Kjelde: Knut Hamsun: Samlede verker bind 15, Gyldendal Norsk Forlag, 1976, s. 200