Hvad suser i Natten

av Knut Hamsun

                        I
Jeg vanker indover det brune Fjæld,
jeg har ikke Heste, jeg har ikke Kusk,
og nu er det Kvæld.
Og Himlen slukner og Mørket kommer.
Men nu er det Hus under hver en Busk,
for nu er det Sommer.

Jeg kender mig stedt i en vaagen Blund.
Det synes som Himlen og Jorden er ett
nu i Nattens Stund.
Det lyder som Jorden i Søvne dier.
Hvad suser i Natten som ingen har set
og som aldrig tier?

Da bæver jeg ved hvad jeg ligger og tror,
min Tanke drømmer afsted - afsted
paa de vilde Spor:
om Natten Kloderne møter Kloder
og kanske suser en Stjærne ned
til dig, vor Moder.....

Jeg lytter til Suset fra Tinder og Dal
og kender min Sjæl klinge ind som en Stræng
i den store Koral.
Saa dækker et Mulm mine Drømmers Stier,
jeg falder i Søvn paa min Moseseng.
Og alting tier.

                        II
Og Solen gaar op med sit gule Væld
og Fuglene hopper og Maurene gaar
i det stille Fjæld.
Og Myggenes Sværme begynder at syde
og Lyngens og Blaaklokkens Hjærter slaar
med skælvende Lyde.

Det frugtes og grødes en Sommernat
naar Kloderne hvisker hinanden sit Savn
og Stævne har sat.
Det var sig engang at en Sjæl var tilstede
da Jorden aabned sin længtende Favn
– og Stjærnen var nede.

Kjelde: Knut Hamsun: Det vilde Kor. Digte, Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag, 1904, s. 74