Hvad suser i natten

av Knut Hamsun

                        I
Jeg vanker indover det brune fjæld,
jeg har ikke hester, jeg har ikke kusk,
og nu er det kvæld.
Og himlen slukner og mørket kommer.
Men nu er det hus under hver en busk,
for nu er det sommer.

Jeg kjender mig stedt i en våken blund.
Det synes som himlen og jorden er ett
nu i nattens stund.
Det lyder som jorden i søvne dier.
Hvad suser i natten som ingen har set
og som aldrig tier?

Da bæver jeg ved hvad jeg ligger og tror,
min tanke drømmer avsted - avsted
på de vilde spor:
om natten kloderne møter kloder
og kanske suser en stjærne ned
til dig, vor moder...

Jeg lytter til suset fra tinder og dal
og kjender min sjæl klinge ind som en stræng
i den store koral.
Så dækker et mulm mine drømmers stier,
jeg falder i søvn på min moseseng.
Og alting tier.

                        II
Og solen står op med sit gule væld
og fuglene hopper og maurene går
i det stille fjæld.
Og myggenes sværmer begynder at syde
og lyngens og blåklokkens hjærter slår
med skjælvende lyde.

Det frugtes og grødes en sommernat
når kloderne hvisker hverandre sit savn
og stævne har sat.
Det var sig engang at en sjæl var tilstede
da jorden åpnet sin længtende favn
-og stjærnen var nede.

Kjelde: Knut Hamsun: Samlede verker bind 15, Gyldendal Norsk Forlag, 1976, s. 212

Kommentarer