Til fjeldet må jeg flytte

av C. P. Riis

Til fjeldet må jeg flytte,
når græsset spirer frem;
i dalen står min hytte,
den er min glædes hjem.
Men nu hviler solen sig mat på åsen,
og nu vågne nattens kjølige vinde,
og studen står inde
og brøler i båsen; -
nu er det lørdagskveld.
Suril, suril, suril, surelill.

På fjeldet storme hvine
henover ur og myr;
i dalen gamle Stine
fortæller eventyr.
Men nu har jeg lavet dravle og myse,
og nu er jeg pyntet med søljer og ringe;
o hør, hvor de klinge,
o se, hvor de lyse.
Nu er det lørdagskveld.
Suril, suril, suril, surelill.

På fjeldet bamsen springer,
og lusker sig omkring;
i dalen gutten svinger
sin jente rundt i ring; -
Men nu ere fyrene alt på veien;
så hurtig som svalen kan bruke sin vinge,
de flyve og springe
omkap over heien:
Nu er det lørdagskveld.
Suril, suril, suril, surelill.

Kjelde: Eg gjekk meg opp til seterli : -stølvsliv i poesi og prosa, Den norske bokklubben, 1981, s. 112

Kommentarer