Til fjeldet må jeg flytte
av C. P. Riis Til fjeldet må jeg flytte, når græsset spirer frem; i dalen står min hytte, den er min glædes hjem. Men nu hviler solen sig mat på åsen, og nu vågne nattens kjølige vinde, og studen står inde og brøler i båsen; - nu er det lørdagskveld. Suril, suril, suril, surelill. På fjeldet storme hvine henover ur og myr; i dalen gamle Stine fortæller eventyr. Men nu har jeg lavet dravle og myse, og nu er jeg pyntet med søljer og ringe; o hør, hvor de klinge, o se, hvor de lyse. Nu er det lørdagskveld. Suril, suril, suril, surelill. På fjeldet bamsen springer, og lusker sig omkring; i dalen gutten svinger sin jente rundt i ring; - Men nu ere fyrene alt på veien; så hurtig som svalen kan bruke sin vinge, de flyve og springe omkap over heien: Nu er det lørdagskveld. Suril, suril, suril, surelill. Kjelde: Eg gjekk meg opp til seterli : -stølvsliv i poesi og prosa, Den norske bokklubben, 1981, s. 112