Veiviseren synger

av Johan Sebastian Welhaven

Til fjelds over bygden står min hu,
når gjøgen begynder at gale.
Kom med til sætren iaften du;
thi solen skinner på fjeld endnu,
mens der er mørkt i dale.

Der er på veien en dunkel lund,
hvor alferne ere tilhuse.
Husk, der må du gå med lukket mund.
Selv nøkken derinde lader kun
sagte sin harpe bruse.

Men oppe på fjeldet er der klang,
som gjenlyder i det fjerne.
Der klinger bjælder og lokkesang;
med langeleg der på sætervang
sidder min fagre terne.

Kjelde: Eg gjekk meg opp til seterli : -stølsliv i poesi og prosa, Den norske bokklubben, 1981, s. 88